DILEM og KODA har indgået en aftale, der indebærer, at medlemmer af DILEM, der har aftale med KODA, fremover vil kunne få følgende fordele:
1: Tariffen er reduceret. Med en musik-procent på under 15 koster det eksempelvis for en TV station i hovedstadsområdet nu kun 708 kr. om måneden for en ugentlig sendetime og 1144 kr. for fem ugentlige sendetimer. Det vil for de lokal-TV stationer, der allerede er medlem af KODA, betyde en pæn besparelse. Hvis man har en TVstation andetsteds end hovedstadsregionen, er det endnu billigere, idet det her kun koster 708 kr. om måneden for op til 5 timers sendetid med en musikprocent på højst 15.
2: For stationer med et minimalt musik-forbrug (under 15 minutter om måneden) er der som noget nyt aftalt en særlig ordning, hvor der betales en fast pris på kun 290 kr. om måneden.
Hermed har DILEM tegnet nogle aftaler med både KODA og GRAMEX, som vi synes er meget attraktive. Desuden refunderer vi en del af udgifterne til stationernes KODA-GRAMEX betaling via refusion af UBOD-midlerne. Hvis man er medlem af DILEM, og ønsker at deltage i ordningen, skal man kontakte Mogens Videbæk.